700.000 danskere oplever led- eller rygsmerter. For de langt fleste er problemerne heldigvis forbigående. Men for ca. 10 pct. skyldes led- og rygsmerterne ledde- eller rygsøjlegigt. Gigt kan ramme alle - både børn, voksne og ældre - men med tidlig behandling og kontrol kan gigtsygdomme som leddegigt og rygsøjlegigt ofte bremses.

Denne test kan indikere, om du muligvis har symptomer på leddegigt eller rygsøjlegigt og derfor bør søge læge. Slidgigt er en anden type gigt, som denne test ikke omfatter. Testen er udviklet af Dansk Reumatologisk Selskab – det videnskabelige selskab for gigtlæger i Danmark.